Politi advaret flere dage før drab: Nu begynder retssagen

Var det chikane, der gik forud et drab på en 70-årig kvinde fra Frederikshavn? Det skal Retten i Hjørring blandt andet tage stilling til

Kvinden blev fundet død i en parkeret bil ved Teglgårdsvej i Frederikshavn. Video: René Schütze.

Med to knivstik i halsen blev en 70-årig kvinde 24. oktober sidste år dræbt af en 64-årig mand i Frederikshavn. 

Det skete, mens hun sad i sit bil, der holdt på en parkeringsplads ved Teglgårdsvej i byen, hvorefter den 64-årge mand selv ringede til alarmcentralen og fortalte, at han havde stukket kvinden.

Der er ikke tidligere kommet frem, hvilken relation den dræbte og den nu tiltalte mand havde.

Heller ikke motivet til drabet kendes af offentligheden, da der under grundlovsforhøret blev nedlagt referatforbud.

Men allerede dagen efter drabet rettede den 70-åriges familie kritik af Nordjyllands Politi. Det skriver Nordjyske.

Dengang fortalte familien, at den tiltalte mand havde chikaneret den 70-årige op til flere gange. Han havde endvidere ageret voldelig i dagene op til drabet.

Ifølge familien var de i kontakt med politiet mindst fem gange, men ikke en eneste gang blev de taget seriøst, sagde datteren til den dræbte kvinde. Derfor følte familien sig svigtet af politiet.

Retten i Hjørring skal nu behandle drabssagen, der går i gang i den kommende uge.

Der forventes at falde dom 5. november, da der er afsat fire retsmøder i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere