Politi afspærrer område efter bombetrussel

Politiet har etableret et stort sikkerhedsområde i Esbjerg efter en bombetrussel

Syd- og Sønderjyllands Politi har onsdag afspærret et stykke af Nørregade og en større parkeringsplads i Esbjerg midtby. Foto: Jacob Schultz/Ritzau Scanpix

Opdatering 12.32: Politiet har nu gennemsøgt området og konstateret, at der ikke er fundet sprængfarlige genstande i området.

Onsdag formiddag er politiet rykket ud til en bombetrussel.

Der er tale om et område i det centrale Esbjerg ved Finsensgade.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at de har afspærret et 'stort sikkerhedsområde'.

'Alle borgere er evakueret', lyder det videre.

Ifølge JydskeVestkysten er det kulturhuset Huset Esbjerg, der har modtaget en bombetrussel.

Jan Mols, der er leder af Tobakken, der står for driften af Huset Esbjerg, bekræfter over for avisen, at de har modtaget en mail om, at der var placeret en bombe i kulturhuset.

I mailen stod, at de skulle indbetale et beløb, og så ville bomben blive afmonteret.

- Det kunne vi ikke sidde overhørig, så vi kontaktede onsdag morgen politiet og overlod det til dem at vurdere truslens alvorlighed, siger Jan Mols til avisen.

Foto: Jacob Schultz/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Schultz/Ritzau Scanpix
 

Foto: Jacob Schultz/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Schultz/Ritzau Scanpix