Politi anholder bandemedlem for drabsforsøg

Fredag eftermiddag fremstilles en mand med tilknytning til bandemiljøet. Han blev anholdt torsdag i Brøndby.

Politiet anholder mand for drabsforsøg i forbindelse med bandekonflikten. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den 28-årige mand blev anholdt torsdag, og han er sigtet for et drabsforsøg 17. september på en café på Amagerbrogade.

Han bliver fremstillet klokken 13 i et grundlovsforhør.

Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at han mistænkes for et drabsforsøg på caféen, hvor han sammen med andre ledte efter personer, de var i konflikt med.

- Anholdelsen sker som led i Københavns Politis massive indsats for at komme bandekonflikten til livs, siger Knud Hvass, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet ved Københavns Politi.

- Vi har helt fra start været fokuseret på at få disse personer væk fra gaden.

Manden blev anholdt i Brøndby torsdag formiddag uden dramatik.

Især i september blev der skudt i Storkøbenhavn. Politiet har forklaret, at gnidningerne i bandemiljøet skyldes, at grupperingen Brothas i Mjølnerparken har splittet sig op.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen