Politi beder om hjælp: 19-årig forsvundet

Den unge græker dukkede ikke op i lufthavnen, som han skulle, 2. december

Politiet har udsendt et billede af den unge, græske mand. Politifoto
Politiet har udsendt et billede af den unge, græske mand. Politifoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet leder efter græske Nikolaos Isidoros Theodoridis, som er 19 år.

Da efterforskningen ikke har båret frugt, beder de nu om hjælp med at finde ham. Politiet har ledt efter ham siden 2. december, hvor han havde en flyafgang fra Aalborg. Men han dukkede ikke op til afgangen.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Han bliver beskrevet som 170 centimeter høj, tynd med brunt hår og brune øjne.

Nikolaos Isidoros Theodoridis var planmæssigt ankommet med fly til Aalborg Lufthavn 26. september klokken 23.50.

Politiet oplyser, at han kontaktede sin familie, da han var landet i Danmark for at fortælle, at han var ankommet. Men siden har familien ikke hørt fra ham.

Mystisk forsvinden
Kenneth Rodam, politikommissær ved Nordjyllands Politi, kan oplyse, at Nikolaos Isidoros Theodoridis ikke taler dansk, men han taler græsk og engelsk.

Nikolaos Isidoros Theodoridis var taget til Aalborg for at se nogle konkrete turistmål. Kenneth Rodam ved dog ikke hvilke, den unge græker havde planlagt at se. Den 19-årige har ikke noget familie i Danmark.

- Mistænker I, at der er sket en forbrydelse?

- Vi ikke udelukke det, men der er heller ikke noget, der indikerer, at der skulle være foregået noget kriminelt. Det er meget mystisk, siger Kenneth Rodam, politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Ifølge politiets efterforskning har han nogle efter sin ankomst været i det centrale Nørresundby. Men efter det ved politiet ikke med sikkerhed, hvor han har været.

- Vi har brug for at vide, om nogen har set ham lige efter midnat til den 27. november. Det er der, vores spor ender.

- Vi formoder, at han er blevet samlet op. Han kan være gået ind til Aalborg by, men der er alligevel noget landevej fra lufthavnen ind til byen, siger politikimmissæren.

Bekymret familie
Det kan ikke udelukkes, at Nikolaos Isidoros Theodoridis kan være rejst ud af landet. Men det har ikke været med fly.

Hans familie er meget bekymrede, og de græske myndigheder er også involveret i sagen. De finder også sagen noget mystisk.

Nikolaos Isidoros Theodoridis skulle ifølge politiet oplysninger ikke være involveret i noget kriminelt miljø.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.