Politi bekræfter: En person ramt af skud

Politiet har mørkelagt sagen, der efterforskes på fuld kraft

De lokale er rystede over episoden - hør mere her. Fotografer/redigering: Thomas Kim Nonbo, Kenneth Meyer/Lasse Brøndal.

En person blev onsdag aften ramt af skud på Nørreby Allé ved Morellhaven i Høje Taastrup.

Det bekræfter vagtchef Lars Jørgensen fra Vestegnens Politi til Ekstra Bladet tidligt torsdag morgen.

- Vi er stadig på stedet, og vi efterforsker stadig på fuld kraft, siger vagtchefen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse kønnet eller alderen på den ramte person.

- Vi holder kortene helt tæt ind til kroppen lige nu.

112 - 13. nov. 2019 - kl. 23:00 Skud affyret: Ambulance kørt væk med politieskorte

Politiet vil derfor heller ikke oplyse, hvilke skader den ramte person har, eller om vedkommende er i livsfare.

- Det er meget begrænset, hvad jeg kan sige lige nu. Men der kommer mere i løbet af torsdag.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ifølge vagtchefen er der umiddelbart ikke noget, der tyder på et bandeopgør i området.

Ifølge et vidne på stedet forlod en ambulance stedet med høj fart og med politieskorte.

- Der har lydt omkring ti skud. Området er afspærret, og politiet arbejder på stedet med hunde, fortæller Thomas Nonbo til Ekstra Bladet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Politiet fik anmeldelsen onsdag klokken 21.59. Der er ingen anholdte i sagen.

Politi og ambulance var også ved Soderupvej, hvor den den formodede gerningsbil blev fundet brændt af. Video: Local Eyes

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere