Politi: Beruset mand uden kørekort dræbte kvinde

En 35-årig mand kræves fængslet for trafikdrab på 47-årig kvinde

En 35-årig mand var beruset, da han torsdag aften påkørte og dræbte en lokal 47-årig kvindelig cyklist på Sydals.

Sådan lyder sigtelsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi mod manden ifølge Ritzau.

Manden er i forvejen frakendt førerretten, oplyser politiet.

På grund af de skærpende omstændigheder vil politiet ved et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg fredag kræve manden varetægtsfængslet.

Ulykken fandt sted på Nedervej omkring klokken 20.20, og manden blev umiddelbart efter ulykken anholdt, fordi politiet havde mistanke om spirituskørsel.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser blev kvinden påkørt bagfra. Der var ikke umiddelbart nogen vidner til påkørslen.

Den 35-årige mand er rumænsk statsborger uden fast bopæl i landet, oplyser politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere