Politi beskytter sværdmand mod hævnangreb: Nu to dræbte

Svensk politi har lagt jernring om det sygehus, hvor sværdmand og to ofre er indlagt. En lærer og et barn er afgået ved døden

Hør om sagen her (Ritzau)

Opdatering (klokken 14.45): Svensk Politi oplyser nu, at sværdmanden er 21 år, men fortæller ellers ikke mere om hans identitet. Svenske medier beretter om ransagning på en adresse i Trollhättan...

Frygten for hævnangreb i Trollhättan i Sverige er tilsyneladende så stort, at svensk politi har lagt jernring om sygehuset NÄL, hvor en sværdmand og to af hans ofre er indlagt til behandling.

To andre ofre - en mandlig 23-årig lærer af irakisk herkomst og et barn - døde tidligere torsdag efter sværdmandens knivangreb på lokal skole.

Få en opdatering fra Ekstra Bladets reporter på stedet. (Video: Rasmus Flindt)

Ofrene får behandling for læsioner som følge af hug og snit med et sværd. Gerningsmanden for det skud, som politiet affyrede mod ham for at få stoppet hans angreb på tilfældige elever og ansatte på Kronans Skola torsdag formiddag.

Ekstra Bladet har været på besøg på sygehuset, og her fortæller sygehusets kommunikationsansvarlige, at sygehuset har iværksat sit alarmberedskab og også har fået sendt donorblod fra andre sygehuse i regionen for at kunne behandle de mange læsioner.

Ifølge den kommunikationsansvarlige på sygehuset NÄL er to af ofrene i kritisk tilstand. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Ifølge den kommunikationsansvarlige på sygehuset NÄL er to af ofrene i kritisk tilstand. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
 

- Til at begynde med fik vi meldinger om 10-11 sårede, og det var nødvendigt at indkalde ekstra mandskab. Det viste sig, at antallet ikke var helt så stort, lød det fra den kommunikationsansvarlige på et indkaldt pressemøde.

Han fortalte også, at politiet er massivt til stede ved sygehuset. Dels for at bevogte gerningsmanden, som har været på operationsbordet, men også for at beskytte ham mod eventuelle hævnangreb.

To svæver mellem liv og død
Hundredvis af rasende pårørende og borgere i Trollhättan er mødt op ved Kronans Skola. En del er også til stede ved sygehuset.

Blandt de i alt tre sårede - det fjerde og femte offer er afgået ved døden - er de to i kritisk tilstand og svæver ifølge den kommunikationsansvarlige 'mellem liv og død'. Den tredjes tilstand er stabil. Patienten er overført til intensivafdelingen på sygehuset.

Der er også flere pårørende til de sårede til stede ved sygehuset. Ekstra Bladet har talt med en fætter til den dræbte irakiske lærer. Fætteren ønsker ikke at lade sig interviewe med navns nævnelse, men han fortæller, at han er i dyb sorg, ligesom han er meget vred. Ikke blot på gerningsmanden, men også på politiet.

- Jeg ville gerne have været inde på skolen, så jeg kunne være ved min fætter. Men det fik jeg ikke lov til, siger manden til Ekstra Bladet.

Den dræbte lærer bor i kvarteret tæt ved skolen.

Laith Alazzeh så gerningsmanden. Hør, hvad han fortæller her. (Video: Rasmus Flindt).

Opdateres...