Politi efter otte dræbte: Det ligner henrettelser

En ukendt gerningsmand er på fri fod, efter flere henrettelser i Ohio

Se video fra området. (Video: AP)

Otte personer er skudt og dræbt i Ohio, USA. Politiet mener, der er tale om deciderede henrettelser.

Ofrene er blevet fundet i fire forskellige huse, men politiet mener, at de alle sammen er i familie.

Endnu er ingen anholdt for drabene, og myndighederne arbejder lige nu for at finde et motiv, identificere de afdøde, afgøre om der er en eller flere gerningsmænd og om de mulige gerningsmænd er blandt de afdøde eller er på fri fod, det skriver WLWT.

Ifølge en talsmand fra det lokale politi, general Mike DeWine, er gerningsmanden med alt sandsynlighed stadig i live.

- Ingen af de dræbte ligner, at de er døde ved selvmord. Det indikerer, at det er sandsynligt, at gerningsmanden er på fri fod, fortæller han til WLWT.

- Det her er en forfærdelig, forfærdelig tragedie. Det ser ud som om at to teenagere er blandt de døde, og det ser ud som om, at meget små børn har været til stede, mens det skete fortæller Mike DeWine, som understreger at de små børn ikke er blandt de dræbte.

Se også: Dømt for 59 år gammelt barnemord: Nu er han løsladt

Advokat Dave Dickerson har fortalt, at omkring 20 familiemedlemmer til de dræbte er samlet i en kirke, hvor de venter på at få flere oplysninger fra politiet.

Ifølge Dave Dickerson skulle to børn være kørt på hospitalet, men han kender hverken til deres identitet eller tilstand, skriver WLWT.

I bydelen Adam County, som ligger lidt vest for gerningsstedet, var Peebles High School under lockout i en periode efter skyderierne, men det er nu ophævet igen.

Ekstra Bladet følger sagen...

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere