Politi efterlyser to marokkanske brødre for skyderi

Københavns Politi efterlyser to marokkanske brødre i forbindelse med skyderi og drabsforsøg på Tagensvej lørdag aften

Københavns Politi efterlyser brødrene Ousama(tv.) og Amin(th.) Toutouh i forbindelse med drabsforsøg på Tagensvej i København lørdag aften (Politifoto)
Københavns Politi efterlyser brødrene Ousama(tv.) og Amin(th.) Toutouh i forbindelse med drabsforsøg på Tagensvej i København lørdag aften (Politifoto)

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (Alm. takst)

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at lokalisere to marokkanske brødre, der lørdag aften begik drabsforsøg mod fem personer i en bil på Tagensvej ud for nr. 88 på Nørrebro i København.

Ifølge Københavns Politi er der tale om brødrene Amin Toutouh på 22 og Ousama Toutouh på 28.

Se mere video på localeyes.dk.

De to har i følge politiet forbindelse til banden Brothas og det skulle angiveligt være et internt opgør i banden, der er baggrunden for skyderiet, hvor to personer blev ramt af skud.

 Se også: Politiet: Bande-brødre står bag skyderi i København

Den ene af de ramte blev ramt to gange i brystet og to gange i benene, mens den anden blev ramt en enkelt gang i anklen. Ofrene bar dog skudsikre veste, hvilket har reddet personen, der blev ramt to gange i brystet.

Skyderiet skete ved, at brødrene kørte i en grå Skoda Superb sedan op på siden af en Mercedes. Her affyrede de mindst 8 skud ud af sidevinduet mod bilen og dens 5 passagerer.

Ousama Toutouh, marokkaner af afstamning, 28 år, kort sort hår, lysebrun i huden, 185 cm, almindelig af bygning, brune øjne
Ousama Toutouh, marokkaner af afstamning, 28 år, kort sort hår, lysebrun i huden, 185 cm, almindelig af bygning, brune øjne
 

Brødrene accelererede herefter kraftigt og forsvandt ad Tagensvej i nordlig retning.

23-årige Yussuf Y. blev beskudt for femte gang lørdag aften - og for første gang blev han ramt af skuddene. (PRIVATFOTO) 112 - 7. feb. 2015 - kl. 23:09 To skudt på åben gade: Offer tidligere forsøgt skudt

Politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp i eftersøgningen af gerningsmændene.

- De efterlyste er klar over, at Københavns Politi leder efter dem, men de skjuler sig stadig. Drabsforsøget var koldblodigt, og det er klart, at vi hurtigst muligt skal have fjernet personer, der finder det i orden at skyde med skarpt i København, fra byens gader. Derfor hører vi meget gerne fra alle der har oplysninger om gerningsmændene eller deres bil, lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Politi.

Foruden de to gerningsmænd efterlyser Københavns Politi en grå Skoda Superb, årgang 2008 med registreringsnummer AR57505, platingrey metallak.

Amin Toutouh, marokkaner af afstamning, 22 år, kort sort hår, lysebrun i huden, 177 cm, spinkel af bygning, brune øjne
Amin Toutouh, marokkaner af afstamning, 22 år, kort sort hår, lysebrun i huden, 177 cm, spinkel af bygning, brune øjne
 

Du kan kontakte Københavns Politi på 114.

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (Alm. takst)

1 af 2 Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Københavns Politi efterlyser brødrene Ousama(tv.) og Amin(th.) Toutouh i forbindelse med drabsforsøg på Tagensvej i København lørdag aften (Politifoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere