Politi eftersøger 17-årig pige

Lørdag aften eftersøger Nordjyllands politi 17-årig pige, der har forladt sin bopæl i nedtrykt tilstand

Opdatering kl. 22:41: Den 17-årige pige er fundet i god behold

Nordjyllands politi eftersøgte lørdag en 17-årig pige, der er blevet fundet i god behold igen.

Nordjyllands politi oplyste, at pigen var gået fra sin bopæl i nedtrykt tilstand.

- Vi ved ikke særligt meget på nuværende tidspunkt. Hun er gået hjemmefra uden telefon eller noget, så vi har ingen mulighed for at spore hende. Vi har umiddelbart ingen idé om, hvor hun er taget hen, og vi er igang med at starte en eftersøgning deroppe nu, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.