Politi eftersøger kajakroer: Vi håber, vi kan finde ham i live

38-årig kajakroer savnes, efter at han ikke vendte tilbage fra Augustenborg Fjord ved Als

TV: Local Eyes

Se mere tv hos localeyes.dk

Redningsberedskabet genoptager her til morgen eftersøgningen på en 38-årig mand i Augustenborg Fjord ved Als.

Det oplyser Henrik Sønderskov, der er vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi har ikke fundet ham endnu. Vi fortsatte til klokken 03 (natten til torsdag, red.), så måtte vi stoppe på grund af mørket.

- Vi vender tilbage, når det bliver lyst. Vi håber, at vi kan finde ham i live, siger vagtchef Henrik Sønderskov til Ekstra Bladet.

Både en helikopter, flere både, hundepatruljer samt 21 frivillige deltog til langt ud på natten i eftersøgningen af den 38-årig mand, der onsdag klokken 14 sejlede ud fra Als ved Sebbelev i en havkajak.

Da han ikke vendte tilbage som aftalt klokken 17, blev der slået alarm.