Politi: Elefanthueklædt mand forsøgte at dræbe kvinde

Politiet søger vidner til et drabsforsøg på en 43-årig kvinde, der fandt sted natten til fredag på en adresse i Greve

Teknikere arbejder fortsat på stedet. (Fotograf: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

En 43-årig kvinde er blevet udsat for grov vold på en adresse i Olsbækhave i Greve.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. Politiet betegner overfaldet som et drabsforsøg.

Den 43-årige kvinde, der bor på adressen, blev udsat for grov vold. En mindreårig datter var ligeledes til stede i huset, skriver politiet.

'Kvinden er bragt til sygehus, og det forlyder, at hun er uden for livsfare,' står der i pressemeddelelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Ifølge politiet så var gerningsmanden iført elefanthue, mørk langærmet bluse og blå jeans. Han er fortsat på fri fod.

Politiet kender ikke motivet til overfaldet.

Natten til fredag har man undersøgt gerningsstedet, og det vil man fortsat gøre i dag.

'Vi vil meget gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen enten i nat, eller som evt. har en ide om, hvem der kunne stå bag overfaldet,' skriver politiet i pressemeddelelsen. De kan kontaktes på 114

Ekstra Bladets fotograf på stedet fortæller, at der er fire tekniker-vogne, en indsatsleder og fire hundevogne.

- Der er desuden et rullende kontor herude, siger fotografen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi, men de har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere