Politi: Farligt brug af fyrværkeri kan give op til otte års fængsel

Københavns Politi i målrettet indsats efter fyrværkeri-krig på Nørrebro

Der har været kampe med fyrværkeri de seneste dage på Nørrebro i København. Foto: Privatfoto

- Det er ingen leg, det her. Der er en straframme på op til otte års fængsel, når man udsætter andre for fare på den måde.

Sådan lyder det fra chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov, Københavns Politi, i en pressemeddelelse efter de sidste par dages fyrværkeri-krig på Nørrebro.

Her har en gruppe børn og unge hensynsløst fyret fyrværkeri af mod hinanden og forbipasserende. 

- Det er en fuldstændig uacceptabel og kriminel opførsel og noget, vi tager meget alvorligt. Derfor sætter vi også målrettet ind i forhold til dem, der står bag. De skal holdes ansvarlige, siger Jørgen Bergen Skov. 

Københavns Politis indsats består blandt andet af efterforskning. Heri indgår video-overvågning af episoder, og derudover er flere personer blevet registreret af politiet. Det gælder også flere mindreårige. De vil i dag, skriver politiet i pressemeddelelsen, få besøg af Københavns Politi.

Politiet vil tage en snak med dem og i særdeleshed deres forældre om, hvad de risikerer, hvis de udsætter andre for fare eller skader andre ved hensynsløs opførsel med fyrværkeri. 

Desuden minder politiet om, at man risikerer, at man sammen med sin familie bliver sat ud af sit hjem, hvis man bor i en lejebolig og bliver dømt for at gøre skade på andre på den her måde.

Københavns Politi oplyser, at de vil sætte ekstra ressourcer ind, og at borgerne på Nørrebro i de kommende dage forvente at se mange betjente på gaden.

Jørgen Norman Bach, bombe-ekspert og leder af Danish Demining Group under Folkekirkens Nødhjælp, betegner det som 'et mirakel', at ingen er kommet alvorligt til skade under de seneste afteners gadekampe med fyrværkeri i København. Foto: Rasmus Flindt Pedersen 112 - 27. dec. 2019 - kl. 12:13 Bombe-ekspert: Sindssygt at bruge fyrværkeri som våben

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere