Politi finder granatlignende genstand

Det var en patrulje, der fandt genstanden, oplyser politiet

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Københavns Vestegns Politi har tirsdag aften fundet en granatlignende genstand på Brøndbytoften 11 i det gamle Brøndbyøster.

Det oplyser vagtchef Jens Møller natten til onsdag.

Genstanden blev fundet af en patrulje omkring klokken 20.46 tirsdag aften.

Efterfølgende blev området afspærret, mens et bomberydningshold og en ambulance blev sendt til stedet.

- Det er klart, at når man finder noget, der måske kan sige bang, så afspærrer man området og kigger på, hvad det er, siger Jens Møller.

Tirsdag aften havde Københavns Vestegns Politi fundet en mistænkelig genstand på en Brøndbytoften i det gamle Brøndbyøster.

Derfor havde man afspærret en vej.

- Det er politiet, der finder genstanden, sagde vagtchef Lars Guldborg til Ekstra Bladet.

Hvem har I tilkaldt for at undersøge genstanden?

- Det holder vi lige for os selv lidt endnu, fortalte han på daværende tidspunkt videre.

Altså er det uvist præcist, hvad politiet undersøger.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet fandt afspærringen sted tæt op ad Brøndbyskoven.

Politiets sprængstofhunde var også på stedet med politiets teknikere.

1 af 2 Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Foto: Kenneth Meyer