Politi: Flere dræbt i togulykke på Storebæltsbroen

Flere personer har mistet livet i morgenens togulykke

Banedanmark oplyser til Ekstra Bladet, at dele af taget af en godsvogn med øl ifølge deres meldinger ramte toget, der derfor forulykkede. Producer: Martin Lorentsen

Ved du noget, eller var du selv til stede, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk.

Ulykken på Storebæltsbroen onsdag morgen omkring klokken 7.30 har kostet flere mennesker livet. Det bekræfter Fyns Politi i en pressemeddelelse, som er sendt ud på Twitter.

'Fyns Politi kan nu bekræfte, at flere mennesker har mistet livet i togulykken på lavbroen over Storebælt. Politiet har lige nu ikke yderligere oplysninger om de dræbte eller om antallet af omkomne', lyder det.

Et lyntog på vej fra Fyn til Sjælland med 131 passagerer og tre medarbejdere blev ramt af dele fra et godstog, som kørte i den modsatte retning.

Det fik lyntoget til at bremse hårdt op.

DSB oplyste tidligere på morgenen, at otte personer var kommet lettere til skade.

Banedanmark oplyser til Ekstra Bladet, at dele af taget af en godsvogn med øl ifølge deres meldinger ramte toget, der derfor forulykkede.

I samme øjeblik igangsatte man alt beredskab, som er blevet sendt af sted fra både Sjælland og Jylland. Banedanmark oplyser, at Havarikommissionen også er aktiveret og vil foretage den endelige undersøgelse, som vil fastslå, hvad der var skyld i ulykken, som har kostet flere tilskadekomne.

Der mødte redningsfolkene et voldsomt syn, da de ankom til ulykkesstedet. Foto: Finn Frandsen Tæt på Brandmand om historisk dødsulykke: Togvognene lå kastet rundt

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger arbejdes der oven på ulykken lige nu på at oprette et krisecenter i Nyborg Idrætspark. De personer, som ikke er kommet til skade, er onsdag formiddag ved at blive kørt til Nyborg.

Opdateres...

LIVE

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere