Politi forhøjer beredskab efter trussel

Der er tale om en person, som har fremsat trusler mod politiet i Esbjerg, oplyses det på Twitter

Tungt bevæbnet politi bevogtede stedet. Video: Chriser Holte.

En 48-årig mand er onsdag eftermiddag blevet anholdt i Esbjerg i forbindelse med trusler mod politiet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politiet fortalte tidligere onsdag, at man har modtaget henvendelser om en mand, der på nettet streamer forskellige trusler. Derfor forhøjede man beredskabet for politiet.

Det er uvist, om det er den pågældende mand, der er blevet anholdt, da politiet ikke ønsker at oplyse mere.

Foto: Christer Holte
Foto: Christer Holte
 

Kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel fortæller, at politiet ikke kan oplyse nærmere.

Onsdag fortæller også Nordjyllands Politi, at man har modtaget en række anmeldelser om trusler, og det betyder, at politiet arbejder i området omkring Tårs i Vendsyssel.

Nordjyllands Politi ønsker ikke at kommentere, hvorvidt de to sager har noget med hinanden at gøre, fortæller Christian Brinck, presseansvarlig ved Nordjyllands Politi.

Alligevel henviser han dog til Syd- og Sønderjyllands Politi - som ikke ønsker at udtale sig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere