Politi fulgte overfald på deres egen overvågning

To unge blev hurtigt anholdt, da de overfaldt mand ved indgangen til politigården i Aarhus

Politigården i Aarhus. Foto: Google Maps
Politigården i Aarhus. Foto: Google Maps

Det krævede ikke det helt store opklarings-arbejde for politiet i Aarhus, da de tidligt lørdag morgen skulle opklare et voldeligt overfald.

For betjentene sad nemlig i første parket til at følge slagets gang.

Af alle steder valgte to mænd på henholdsvis 16 og 17 år at gå til angreb på en person lige foran foran hovedindgangen til politigården i Aarhus.

Indgangen er bevogtet med et overvågnings-anlæg og det var således nemt nok for betjentene at se, hvordan de to unge mænd overdyngede deres offer med slag og spark.

- Vi greb derfor hurtigt ind og anholdt de to personer, siger vagthavende hos Østjyllands Politi, Bo Christensen, til stiften.dk.

De to anholdte mistænkes også for at stå bag yderligere et overfald tidligere på aftenen.

De unge mænd er ifølge stiften.dk blevet varetægtsfængslet indtil 19. maj i en sikret ungdomsinstitution.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere