Politi: Gik målrettet efter at dræbe

Centralt spørgsmål er, hvordan drabsmænd kunne vide, hvor deres offer var tirsdag eftermiddag

En 39-årig mand blev tirsdag skudt og dræbt på Helgolandsgade i København. Mette Fleckner udlægger sagen her. Producer: Lasse Brøndal

Politiet efterforsker stadig bredt i sagen om drabet på en 39-årig mand, der blev skudt på Helgolandsgade på Vesterbro, København i tirsdags.

Offeret bor et andet sted i København og havde netop været til fødselsforberedelse med sin gravide kone, da en maskeret mand trådte hen til den 39-årige og på klos hold skød ham.

Et af efterforskningens centrale spørgsmål går på, hvordan gerningsmændene kunne vide, at offeret befandt sig i Helgolandsgade på det pågældende tidspunkt.

- Det er foreløbigt ikke noget, vi har klarhed over, men selvfølgelig kigger vi på det. Indtil videre er det vores opfattelse, at man har gået målrettet efter at dræbe den 39-årige, fortæller Brian Belling, chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi.

Drabet skete omkring kl. 13.20, hvor den 39-årige kom gående med sin højgravide kæreste. Efterfølgende kørte gerningsmændene i høj fart væk fra gerningsstedet i en stjålet bil, der senere blev fundet udbrændt. Et hændelsesforløb, der yderligere underbygger tesen om, at drabet var planlagt.

Se også: Så iskoldt var drab på 39-årig

- Foreløbigt har vi ikke lagt os fast på et motiv endnu. Vi kigger i flere forskellige retninger, fortæller Brian Belling.

Han tilføjer, at man ikke er på bar bund i sagen:

- Vi har forskellige former for overvågningsvideo, ligesom vi også har den afbrændte bil, siger Brian Belling.

Om hændelsesforløbet oplyser Københavns Politi, at to eller flere gerningsmænd kørte i en stjålet sort Audi A4 Avant 2,0 TFSI med reg. nr. CE 51 588 ad Helgolandsgade i retning fra Istedgade mod Vesterbrogade.

Politiet ligger inde med overvågnignsbilleder af flugtbilen, der blev benyttet ved højlys dag tirsdag i forbindelse med det brutale drab på en 39-årig mand i Helgolandsgade. Foto: kenneth Meyer 112 - 9. maj. 2019 - kl. 12:14 Drab ved højlys dag: Politiet har film af flugtbilen

Efter drabet løb den maskerede tilbage til den sorte Audi A4 Avant, der i høj fart kørte væk ad Helgolandsgade – til højre ad Vesterbrogade og videre til venstre ad Trommesalen, hvor sporet af bilen umiddelbart forsvinder.

Senere på dagen, klokken 14.41, blev der fundet en brændende sort Audi A4 Avant ved Klevehøjvej/Bondehøjvej i Sengeløse, Taastrup.



Den brændende Audi A4, der udbrændte helt, er identisk med flugtbilen fra drabet i København.


Politiet efterlyser vidner, der tirsdag den 7. maj 2019, i tidsrummet klokken 13.00 – 14.45 har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer: 

• i eller ved området omkring afbrændingsstedet (Klevehøjvej – Bondehøjvej i Taastrup), eller
• på Holbækmotorvejen (eventuelt holdende køretøjer m.v.).

Politiet fortæller, at der er modtaget oplysninger, om at en sort Audi A4 i går klokken 13.23 - altså efter drabet - blev set køre i høj fart med 100 km/t ad Frederiksberg Allé ved Kochsvej – og derfra formentlig videre ud ad Vesterbrogade og Roskildevej.


Københavns Politi vil meget gerne høre fra alle, som har oplevet lignende hændelser om en sort Audi A4 Avant i går tirsdag.

Oplysninger til Københavns Politi på tlf. 1-1-4.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere