Politi har fundet 'forvirret pige': Hun er nu kommet hjem

En 8-årig pige er blevet fundet i Løgumkloster. Politiet efterlyser forældrene

Opdatering 8:10 - Pigens forældre er fundet igen, og hun er kommet hjem

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser forældrene til en 8-årig pige.

Det oplyser politiet på Twitter.

Pigen blev fundet gående forvirret rundt i Løgumkloster i Sønderjylland

Politiet kan ikke kommunikere med pigen og beskriver, at hun blev fundet kun iført nattøj.

- Hun blev fundet af en borger i et industrikvarter omkring klokken 06.00, siger vagtchef Ole Aamann til Ekstra Bladet.

- Vores teorier er egentlig bare, at hun er stået op og gået sig en tur, hvor hun så er blevet væk.

Efter at borgeren fandt pigen, kørte han hende til et sted hen, hvor han troede, hun hørte til.

- Det viste sig, at det ikke var hendes hjem, hvorefter han kørte hende ind til os.

Vagtchefen fortæller derudover, at pigen var pæn og ren, da hun blev fundet.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere