Politi: Her går skydegal rapper amok under koncert

Troy Ave afsløret af overvågningsvideo fra T.I.-koncert

En rapkoncert i New York blev onsdag aften forvandlet til et blodigt drama med en skuddræbt og tre sårede.

Den verdensberømte rapper T.I. var aftenens store nummer, men nåede på grund af skuddramaet aldrig på scenen.

Nu har politiet i New York anholdt en person i sagen.

'Roland Collins (alias Troy Ave), 33, sigtet for drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse', skriver NYPD på Twitter.

Troy Ave med det borgerlige navn Roland Collins er en rapper fra Brooklyn og ses ifølge politiet på en overvågningsvideo fra skyderiet, som politiet har offentliggjort.

112 - 26. maj. 2016 - kl. 05:44 Fire personer skudt under koncert med rapperen T.I.

Skudoffer på video
På videoen vælter tre sorte mænd klædt i lyst tøj ind af en dør til spillestedets backstage-område.

En af dem skubber sig forbi manden, som ifølge politiet er identificeret som Troy Ave, sætter i løb og forsvinder ud af billedet.

Ifølge New York Daily News er der tale om 30-årige Ronald McPhatter, som senere døde på Mount Sinai Beth Israel Hospital af skud i maven.

I sekundet efter, at McPhatter har forladt billedet, stopper Troy Ave op. Han trækker en pistol, sigter og affyrer et skud, dukker sig og bevæger sig en anelse fremad, før optagelsen slutter.

Allerede ved optagelsens begyndelse og mændenes ankomst er flere krøbet sammen under en bardisk, mens andre tilsyneladende forsøger at skærme sig imod det igangværende drama.

Troy Ave er en rapper fra Brooklyn. Nu er han anholdt efter skyderi til en T.I.-koncert. (Foto: All Over)
Troy Ave er en rapper fra Brooklyn. Nu er han anholdt efter skyderi til en T.I.-koncert. (Foto: All Over)
 

Kaster sig i dækning
Da den skydegale mand og hans kumpaner stormer ind, opstår et virvar, hvor en stol vælter, mens flere koncertgæster kaster sig i dækning.

New York Daily News skriver, at Troy Ave ved et uheld skød sig selv i benet i de kaotiske øjeblikke.

Ifølge avisens kilder ventes sigtelserne at blive udvidet til drab, når undersøgelser af våben og liget er udført.

Den mistænkte skulle også have optrådt til raparrangementet og har ifølge New York Daily News en strid med rapperen Maino.

Maino havde netop forladt scenen, da rivalen affyrede mindst fem skud fra en ni millimeter-pistol.

Skyderiet skete 22.15 lokal tid i Irving Plaza nær Union Square.

Ifølge den dræbtes mor havde McPhatter og Troy Ave kendt hinanden siden gymnasiet. Tony Herbert fortæller til New York Daily Mail, at McPhatter arbejdede som bodyguard for Troy Ave.

1 af 2 Troy Ave er en rapper fra Brooklyn. Nu er han anholdt efter skyderi til en T.I.-koncert. (Foto: All Over)
2 af 2 (Foto: NYPD)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere