Politi, hunde og helikopter ledte efter mand

88-årig dement havde forladt sit plejehjem

Opdatering: Manden er fundet i god behold, oplyser politiet kort efter klokken 07.00.

Politiet leder lige nu med politihunde og helikopter efter en dement mand,

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i et tweet.

Manden forlod ifølge politiet Plejecenter Elmelunden, Lunderosevej 5, 4450 Jyderup efter klokken 00.30 i nat.

Den eftersøgte beskrives som: mand, dansk af udseende, 88 år, 180 cm, spinkel af bygning, kort gråt hår, iført beige skjorte og beige/gråbrune bukser.

Politiet opfordrer beboere i området til at kigge efter pågældende på relevante steder.

Henvendelser om den savnede mand kan gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.