Politi i mystisk aktion ved skole

Politiet rykkede fredag eftermiddag ud til en skole i Dragør og afsøgte området med hunde

Københavns Politi ønsker ikke at kommentere hvorfor man er til stede ved Nordstrandskolen i Dragør. Video: Kenneth Meyer.

Opdatering: Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet har politiet nu pakket sammen og forladt stedet. Vagtchefen kan fortsat ikke fortælle noget om, hvad politiet efterforskede i området.

Politiet var fredag eftermiddag til stede i Dragør.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet havde politiet spærret et område af foran Nordstrandskolen, men det ønsker Københavns Politi ikke at kommentere.

- Jeg kan bekræfte, at vi er i Dragør. Vi har ikke yderligere oplysninger lige nu, sagde vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer tidligere fredag.

Politiet har afspærret et område foran skolen. Foto: Kenneth Meyer
Politiet har afspærret et område foran skolen. Foto: Kenneth Meyer
 

Ekstra Bladets mand på stedet fortalte desuden, at der var fem hundevogne fra politiet på stedet. Hundene afsøgte et område på en parkeringsplads ved skolen.

Vagtchef Henrik Stormer vil ikke oplyse, hvad politiet ledte efter.

Politiet leder i området med hunde. Foto: Kenneth Meyer
Politiet leder i området med hunde. Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladet har været i kontakt med skoleleder Asger Willemoes Nielsen, som ikke ønsker at kommentere den konkrete hændelse.

Han fortæller dog, at de har sendt en besked ud til forældre til børn på skolen, hvori de forklarer, at politiet har været til stede ved skolen for at efterforske en hændelse, men at de nu har forladt stedet igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere