Politi jager flugtbilist: Cyklist i livsfare

Politiet efterlyser vidner til ulykken og vil gerne have oplysninger om en beskadiget pick-up

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 79-årig cyklist er tidligt torsdag morgen fortsat i livsfare, efter at han onsdag blev påkørt af en flugtbilist.

Ulykken skete på Hjerting Landevej mellem Esbjerg og Varde klokken 15.45.

- Manden blev hårdt kvæstet og var i 'yderst krtisk tilstand' umiddelbart efter ulykken. Vi har ikke fået nye oplysninger fra hospitalet, så jeg formoder, at hans tilstand er uændret, oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Flugtbilisten kørte ud på Hjerting Landevej fra en sidevej og ramte cyklisten.

Hjulspor i rabatten
- Jeg vil ikke gisne om, hvorvidt bilisten har vidst, at han ramte manden. Det må efterforskningen vise på et senere tidspunkt. Vi har fundet hjulspor i rabatten, og vi har allerede kontakt med vidner. Vi vil dog gerne høre fra yderligere vidner til ulykken, oplyser vagtchefen.

Efter ulykken fik den hårdt kvæstede mand førstehjælp på stedet. En lægehelikopter fløj ham herefter til Skejby Sygehus i Aarhus.

Bilisten fortsatte sin kørsel mod Esbjerg uden at stoppe op for at hjælpe.

Sidespejl beskadiget
Der er tale om en brun eller bronzefarvet firhjulstrækker/pickup med åbent lad. Ved ulykken blev bilens højre sidespejl beskadiget.

Det er uvist, hvilket bilmærke der var tale om, men det kan være en Toyota eller en VW, oplyser politiet.

Politiet hører gerne fra personer, som har kendskab til en bil med sådanne skader.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere