Politi jager gerningsmand: 23-årig skudt tre gange i brystet

Politiet kan ikke sige noget om, hvorvidt skyderiet i Herlev er bande-relateret

Se optagelser fra gerningsstedet her. Video: Kenneth Meyer

Kender du noget til sagen? Skriv til 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 (alm. takst)

Hele tre gange blev en 23-årig mand ramt i brystet, da en endnu ukendt gerningsmand skød ham med en pistol foran opgangen til sin bolig i Perikumhaven i Herlev.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skud-episoden fandt sted tirsdag aften ved 22-tiden. Den 23-årige meldes uden for livsfare.

- Vi har forsøgt at afhøre ham i nat. Han vil ikke sige noget som helst. Men ellers er det jo ret utroligt, at han overlever tre skyd i brystet, siger vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi tidligt onsdag morgen til Ekstra Bladet.

Uden spor af gerningsmand
Politiet står fortsat uden spor af gerningsmanden.

- Det er jo lidt svært, når den forurettede ikke vil samarbejde med politiet. Vi kan ikke sige, om der er tale om noget bande-relateret. Vi har arbejdet på gerningsstedet i løbet af natten for at sikre spor. Men nogen gernings-mand har vi stadig ikke anholdt, siger Thomas Christensen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

- En cirka 20-årig mand af mellemøstlig udseende og almindelig af bygning er set løbe fra stedet i sydlig retning. Han var iført en sort dynejakke og mørke bukser, siger vagtchefen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

En bror til den tilskadekomne befandt sig i lejligheden, da politi og ambulance ankom.

Kendt af politiet
Den 23-årige er ifølge vagtchefen kendt af politiet.

En beboer i området, der ikke ønsker at få sit navn frem, fortalte tirsdag aften til Ekstra Bladet, at han hørte flere skud blive affyret.

- Der lød fem skud, og så gik jeg med min hund over mod stedet, hvor der kom i hvert fald ni forskellige politibiler og en ambulance. De var godt nok noget tid om at komme frem, men de kom da, siger han til Ekstra Bladet.

Skudepisoden i Herlev kom kun to timer efter, at der blev afgivet skud ved et ungdomshus i Tingbjerg. Her kom ingen personer dog noget til.

Tidsmæssigt en sammenhæng
Vagtchef Thomas Christensen kan ikke sige, om der er nogen sammenhæng mellem de to skud-episoder.

- Tidsmæssigt er der jo en vis sammenhæng. Men det er naturligvis noget vi undersøger nærmere, lyder det fra vagtchefen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere