Politi jagter spor efter nyt skuddrama

- Vi har ikke foretaget nogen anholdelser i nattens løb, oplyser vagtchef Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet

Video: Kenneth Meyer

Københavns Politi står tidligt torsdag morgen uden afgørende spor efter et skyderi sent onsdag aften på Bygmestervej i Københavns nordvestkvarter.

- Vi har ikke foretaget nogen anholdelser i nattens løb, oplyser vagtchef Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen er den ramte mand udenfor livsfare.

- Han er indlagt, og vi har endnu ikke afhørt ham, siger vagtchefen.

Se også: Mand ramt af skud i København

Knust rude
Ved skyderiet blev angiveligt kun en person ramt. Han blev kørt til Bispebjerg Hospital og her fra bragt videre til Rigshospitalet. Bilen havde en knust rude og et lille hul i døren, som lignede et skudhul.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Københavns Politi ved endnu ikke, hvad der ligger bag skyderiet, og hvad motivet er.

- Er den ramte mand med i en bande-gruppering?

- Jeg kan ikke udtale mig om det. Vi har som sagt ikke afhørt manden endnu, siger Henrik Svejstrup.

Efter skyderiet blev et stort antal betjente udkommanderet til stedet.

Politiet hører gerne fra vidner, som kan kaste lys over skudepisoden. Kontakt politiet på telefon 114.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere