Politi ledte efter 14-årig pige fra Randers

En pige gik søndag aften fra sit hjem i Randers - hun er hjemme igen

Opdateret: Teenageren er hjemme hos familien i god behold, oplyser Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi leder efter en 14-årig pige, som er gået fra sit hjem i Randers.

Den 14-årige Caitlin Sheedy-Jensen forlod sent søndag aften sit hjem i Randers NV, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Familien er bekymret for pigen, men politiet har ikke mistanke om, at der skulle være sket noget kriminelt.

Politiet vil dog meget gerne i kontakt med pigen eller nogen, som ved, hvor hun er.

Har man oplysninger, kan politiet kontaktes på 114.

Pigen beskrives som 165 centimeter høj, spinkel og med langt, lyst hår og fregner.