Politi måtte befri kvinde: Hang fast i seng med håndjern efter sex-leg

Flere politi-patruljer rykkede ud: Nøglen til håndjernene var blevet borte i kampens hede

Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Normalt plejer politiet at rykke ud for at lægge folk i håndjern.

Men flere politi-patruljer i Trondheim i Norge måtte natten til onsdag drage i felten for at befri en kvinde fra et sæt hånd-jern.

Kvinden lå nemlig fastspændt til en seng med håndjernene. Under sex-legen forsvandt nøglen. Det var således umuligt for kvinden at slippe ud af sit ufrivillige fangenskab.

Til sidst så en noget beklemt nordmand ikke anden udvej end at tilkalde sherifferne i byen.

'Gange i sengehyggen'
Flere norske medier beretter onsdag morgen om det grinagtige optrin.

- Der er vist ingen tvivl om, at der har været gang i senge-hyggen, lyder det tørt fra vagtchef Arnt Harald Aaslund fra Trøndelag politidistrikt.

Vagtchefen beretter:

- Manden forklarede, at han havde mistet nøglen til sine håndjern og at de sad på kvinden og var hæftet på sengen.

Vagtchefen havde stor forståelse for situationen og sendte et par betjente med passende konduite af sted til adressen for at få kvinden befriet med politiets nøgler.

Men den gik bare ikke. For nøglerne passede slet ikke. Og så måtte yderligere en politi-patrulje sendes ud i nattemørket bevæbnet med en bidetang.

Pas på billige håndjern
- Opgaven blev løst klokken 03.04, konstaterer vagtchefen.

Politichefen opfordrer private brugere af håndjern til at være forsigtige.

- Låse-mekanismen på mange af de billige håndjern er nemlig ikke alt for gode, fastslår Arnt Harald Aaslund til adressa.no.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere