Politi: Mand amok over campingvogn

Ville have handel til at gå om - nu er han sigtet for trusler

En 32-årig mand fra Strøby var så vred over en privat handel med en campingvogn, at han truede flere personer på livet.

Det fremgår af Sydsjællands- og Lolland-Falsters døgnrapport.

Manden mødte ifølge politiet tirsdag omkring klokken 18 op på en adresse i Næstved, hvor han meddelte at han var utilfreds med handlen, som skulle gå tilbage.

Mandens aggressive og truende adfærd fik nogen til at tilkalde politiet, som anholdt ham og sigtede ham for trusler.