Politi: Mand påkørt efter stort slagsmål

Tre personer anholdt i forbindelse med en sag om slagsmål og påkørsel i Odense søndag aften

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En mand blev ifølge vidner bevidst kørt ned på en gade i Odense efter et stort slagsmål mellem to grupper.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Ehm Christensen.

- Vi fik en anmeldelse klokken 19.05 om en stort slagsmål mellem to grupper i Korsløkkehaven i Odense, men da vi kommer derud, er der ingen, siger Ehm Christensen.

- Ti minutter senere får vi så en anmeldelse om, at tre biler er kørt sammen og en person er blevet bevidst påkørt, siger han.

Tidligt mandag morgen oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet, at tre personer er anholdt i sagen.

- Kan du sige, hvad de er anholdt for?

- Jeg har efterforskere, der sidder med den del, så det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger vagtchef Ehm Christensen og tilføjer, at den påkørte mand ikke er fundet.

Til gengæld har politiet fundet en hvid Mercedes med store skader og blodrester.

Ifølge vidner skulle de involverede formentlig være af anden etnisk herkomst end dansk.

Politiet ved ikke, om det er banderelateret.

Fyns Politi beder borgere, der kunne have set noget, om at kontakte politiet med oplysninger på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere