Politi: Mand sprøjter muse-gift på varer i supermarkeder

En amerikansk mand er blevet anholdt for at sprøjte en mikstur af blandt andet musegift på dagligvarer i indkøbscentre

Manden er blevet fanget på overvågningskameraer i forskellige butikker. (Foto: Overvågning)
Manden er blevet fanget på overvågningskameraer i forskellige butikker. (Foto: Overvågning)

En mand er blevet anholdt af politiet i  Ann Arbor i Michigan, USA. Politiet mener, at manden har sprøjtet en giftig mikstur på dagligvarer i indkøbscentre i lokalområdet. Det skriver mlive.com.

Miksturen skulle ifølge FBI Detroit Field Office være en flydende blanding af håndsprit, vand og musegift af mærket Tomcat. Blandingen skulle angiveligt have været brugt til at forgifte varer i en række supermarkeder de seneste to uger.

Her ses den anholdte på vej ind i et af de supermarkeder, han er mistænkt for at have forgiftet varer i. (Foto: Overvågning)
Her ses den anholdte på vej ind i et af de supermarkeder, han er mistænkt for at have forgiftet varer i. (Foto: Overvågning)

Butikkerne
Politiets har offentliggjort en liste, hvor de supermarkeder, som kan have haft besøg af forgifteren, er oplistet. Det drejer sig om flere forskellige typer af supermarkeder.

- For at være på den sikre side og for at værne om offentlighedens sundhed og mad-sikkerhed opfordrer jeg forbrugere til at smide alt mad ud købt fra salatbarer, oliven-barer og klar-til-at-spise-varme og kolde områder fra disse butikker fra midten af marts til slutningen af april, siger Jamie Clover Adams, chef for statens afdelingen for landbrug og fødevarer.

(Artiklen forsætter under billedet)

(Foto: Overvågning)
(Foto: Overvågning)

Indtil videre kender politiet endnu ikke til et muligt motiv for manden med musegiften. Og det vides heller ikke endnu, om nogen er blevet syge af mandens forgiftninger.

1 af 3 (Foto: Overvågning)
2 af 3 (Foto: Overvågning)
3 af 3 Manden er blevet fanget på overvågningskameraer i forskellige butikker. (Foto: Overvågning)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere