Politi massivt til stede i boligkvarter

Der er flere patruljevogne i Hokkerup i Sønderjylland

Video: Local Eyes

Opdateret klokken 17.40: Politiet bekræfter over Ekstra Bladet, at der var tale om en mand, der var i nedtrykt sindstilstand. Han er blevet anholdt med et attrapvåben i sin varetægt, og Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke flere oplysninger i sagen.

Politiet er massivt til stedet i Hokkerup ved Kruså i Sønderjylland.

Det er dog ikke mange oplysninger, politiet kan give om aktionen, hvor der ellers indgår flere patruljebiler. 

De kan dog bekræfte at både redningsmandskab og politi er til stede ved den hændelse, forklarer kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel.

- Det eneste, jeg kan fortælle, er, at der er den her hændelse. Vi har simpelthen ikke nogen oplysninger at give endnu.

- Hvor mange patruljevogne er I afsted med?

- Alt det operative kan jeg heller ikke sige noget om, siger Mads Dollerup-Scheibel.

Billeder viser, at mindst én person bliver ført væk af politiet onsdag eftermiddag i forbindelse med aktionen.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere