Politi massivt til stede: Mand i kritisk tilstand efter knivstik

En person er bragt til hospitalet med alvorlige skader, lyder det fra Københavns Politi

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Opdateret 14. december klokken 14:38: Der er tale om et overgreb, bekræfter Københavns Politi.

Tirsdag formiddag er politiet til stede ved et bosted på Carl Nielsens Allé på Østerbro i København.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi Kristian Rohden over for Ekstra Bladet.

- Vi er rykket ud til en anmeldelse om uorden ved et bosted. Her finder vi en mand, som er kommet til skade, formentlig på grund af knivstik. Vi er massivt til stede for at foretage afhøringer og efterforske sagen yderligere. Vi er ved at danne os et overblik, men har ikke spærret noget af.

Manden er blevet bragt til hospitalet, oplyser vagtchefen videre.

- Han er i kritisk tilstand, kan jeg sige. Vi ved ikke, om det er selvforskyldt eller ej, men vi arbejder med flere teorier (politiet har siden hen bekræftet, at det var et overfald og altså ikke selvforskyldt, red.), fastslår Kristian Rohden.

Politiet fik anmeldelsen klokken 08.04

Onsdag morgen kan Københavns Politi oplyse, at han ikke længere er i kritisk tilstand, og at politiet er i kontakt med ham. De arbejder stadig med flere muligheder og kan derfor ikke hverken be- eller afkræfte, om skaden er selvforskyldt (politiet har siden hen bekræftet, at det var et overfald og altså ikke selvforskyldt, red.).

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer