Politi massivt til stede på Nørrebro: 10 personer anholdt

Betjente med skjold rykkede tidligt torsdag morgen ind i en besat bygning i København

Her stormer politiet bygningen. Video: Privat

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Københavns Politi var tidligt tirsdag morgen i aktion på Nørrebro i København.

Her havde et større antal personer besat et nedlagt jobcenter.

- Klokken 05.32 får vi en anmeldelse om en husbesættelse, og derfor har vi vores reaktionsafdeling ude. De personer, der må være i huset, skal vi have ud, fortalte vagtchef Henrik Stormer kort efter klokken 7.

Her bliver de anholdte hevet ud af bygningen og ført væk af politiet. Video: Kenneth Meyer

På det tidspunkt kunne politiet ikke oplyse, hvor mange personer der befandt sig i huset.

- Det finder vi ud af, når vi kommer ind, lød det fra vagtchefen.

Her løber politiet ind i endnu en bygning, der angiveligt har adgang til samme gård. Video: Privat

'Læg jer ned'

Politiet afspærrede et område ved Mimersgade og Baldersgade i forbindelse med aktionen, og der var over 20 betjente til stede.

- Politiet er løbet over afspærringerne ved Baldersgade. Betjentene råber, og der er tumult. Politiet råber 'læg jer ned', fortalte en beboer til Ekstra Bladet.

Det grønne flag er blevet taget med af politiet. Privatfoto.
Det grønne flag er blevet taget med af politiet. Privatfoto.

Klokken 8 kan politiet oplyse, at i alt ti personer er blevet anholdt i forbindelse med aktionen.

- Vi har anholdt ti personer, som bliver indbragt og sigtet for husfredskrænkelse, fortæller Henrik Stormer.

De anholdte havde besat bygningen i protest over social ulighed. De havde medbragt paller og barrikaderet bygningen, så det var besværligt for politiet at komme ind.

Et grønt banner, der var hængt ud af vinduet på jobcentret, er blevet taget med af politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere