Politi massivt til stede ved kæmpe Bandidos-fest

Der er fundet lidt hash, men ellers forløber alt roligt til den store indvielsesfest af et nyt Bandidos-klubhus i Næstved

Der er her til aften godt gang i den i Ringstedgade i Næstved, hvor Bandidos holder indvielsesfest i deres nye klubhus.

Rockere fra både Danmark, Norge og Sverige valfarter til den sydsjællandske by, som altså i dag danner rammen for en kæmpe rocker-fest.

Udover de mange fyre med rygmærker har også en masse letpåklædte kvinder fundet vejen til Næstved for at deltage i indvielsesfesten, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

Det samme gælder politiet, der har forberedt sig på aftenens festivitas og derfor er massivt til stede.

Foran indgangen til klubhuset har man sat telte op, hvor alle festdeltagere bliver visiteret, inden de får lov til at gå ind og deltage i arrangementet.

Her bliver der samtidig taget billeder af alle, ligesom de skal opgive deres navne, så politiet har styr på, hvem der er til stede.

- Vi visiterer folk, der går ind til og ud fra festen. Eller folk, som vi træffer i området, som er del af bandemiljøet, forklarer politiinspektør ved Sydsjællands Politi Kim Kliver.

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

- Det går det rigtig godt. Der er heldigvis meget roligt, men det havde vi også forventet, eftersom vi har fortalt, at vi ville være massivt til stedet, siger han til Ekstra Bladet.

Han gætter på, at der er i hvert fald er mødt 100 festdeltagere op.

- Vi har fundet lidt hash, men ellers har vi ikke haft så meget at lave, hvilket er rigtig fint.

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere