Politi mørkelægger mistænkeligt dødsfald

Politi med hunde har afsøgt et større område omkring Tinghøjs Alle i Esbjerg

Politiet i Esbjerg har for øjeblikket travlt med at efterforske, hvad de selv betegner som et 'mistænkeligt' dødsfald på Tinghøjs Alle i Esbjerg.

Syd og Sønderjyllands Politi har totalt mørkelagt sagen.

Vagtchef Nikolaj Hølmhjær ønskede tidligt fredag morgen ikke at komme med yderligere oplysninger.

- Der er ingen kommentarer. Sagen ligger hos den centrale efterforskning, og de møder klokken 08.00. Jeg ved, at vores pressefolk kommer med en briefing på et tidspunkt, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Beboere i området har bemærket, at talstærkt politi torsdag  har opholdt sig i adskillige timer på, hvad der måske viser sig at være et gerningssted.

Politipatruljer med hunde har afsøgt et større område. Politiet understreger, at borgerne i området ikke har grund til at være urolige.