Politi og Skat kradser bødegæld ind

Henter ubetalt bødegæld ind ved kontroller, ransagninger og visitationer

Politiet samarbejder med Skat i forsøget på hente ubetalt bødegæld hjem.
Foto: Ekstra Bladet
Politiet samarbejder med Skat i forsøget på hente ubetalt bødegæld hjem. Foto: Ekstra Bladet

I en forsøgsperiode løbende de sidste seks måneders tid har politiet og Skat samarbejdet om at indhente ubetalt bødegæld hos personer, der ikke frivilligt har betalt, hvad de skyldte det offentelige.

Det skriver justitsministeriet i en pressemeddelelse.

'Det har resulteret i knap 1 mio. kr. på et halvt år. Ordningen er et af Bandepakkens initiativer, og aftalepartierne har i dag besluttet at udbrede samarbejdet mellem politiet og Skat til resten af landet.

Initiativet skal styrke politiets muligheder for at gribe ind over for lovovertrædere, som ignorerer bødestraffe og nægter at betale eller smider netop udstedte bøder væk i politiets påsyn. Fyns Politi, Østjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi politikredse har derfor kørt en forsøgsordning sammen med Skat for at sætte ind på området,' lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

På baggrund af resultatet har aftalepartierne bag Bandepakke III i dag besluttet at brede ordningen ud til resten af landet.

Politiet forventer, at ordningen er bredt ud i hele landet omkring den 1. maj. Forsøgsordningen er et initiativerne fra Bandepakken, som udmønter et af Respektpakkens initiativer.

I pressemeddelelsen beskrives det, at pengene blandt andet hentes, når politiet gennemfører almindelige kontroller, ransagninger og visitationer. Og i den forbindelse støder på større pengebeløb og værdier.

'Så har politiet via SKAT undersøgt om disse personer har gæld til det offentlige. Er dette tilfældet, har politiet foretaget beslaglæggelse af dele af værdierne. Indsatsen har været rettet mod lovovertrædere, herunder rocker- og bandemedlemmer, som i forvejen er kendt af politiet, og som har en dokumenteret gæld til det offentlige.

Indsatsen har ført til beslaglæggelse af i alt 586.398 kr. samt mindre beløb i euro og amerikanske dollars gennem 48 episoder i perioden fra 1. marts 2017 til 31. august 2017.  Eksempelvis stoppede Østjyllands Politi en mand, som skyldte 187.000 kr. Her slaglagde de værdier fra ham for 109.000 kr.', lyder det det i pressemeddelelsen.

125 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere