Politi om angrebet: Et rent blodbad!

'Et rent blodbad!' Sådan betegner en fransk betjent skudangrebet på fransk satiremagasin

Kaos i Paris' gader efter angrebet. (Foto: AP)

En forfærdelig tragedie har ramt Frankrig. Ifølge vidner brød hætteklædte mænd ind på satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion og åbnede ild med kalashnikov-rifler. Indtil videre er der meldt om 12 personer dræbt og flere sårede af skud i angrebet.

Angrebet fandt sted på Paris-redaktionen for det satiriske franske ugeblad Charlie Hebdo, der har til huse i den centrale Paris.

Talsmand for politiet i Paris, Rocco Contento, har overfor Libération bekræftet, at tre svært bevæbnede mænd trængte ind på bladets redaktion omkring kl. 11.30, skriver The Guardian.

- De skød på alle. Det var et slagteri. Et rent blodbad, fortæller betjenten.

Han forklarer endvidere om angrebet:

- Nogle af folkene i bygningen søgte ly på taget. Så kom de bevæbnede mænd til syne, og der var et skudopgør med politiet. En politimand blev alvorligt kvæstet - han dør muligvis. To andre er også kvæstet. Herefter flygtede de bevæbnede mænd i retning af Porte de Pantin efter de kaprede en bil.

Efter talsmandens udtalelse er to af de sårede betjente døde af deres kvæstelser.

Tidligere PET-chef Hans Jørn Bonnichsen om angrebet på Charlie Hebdo.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere