Politi omringer skudmand i Sydney

En person er død og to såret efter skyderi i Australien

Se video fra stedet her. (Video. AP)

Et skyderi i en forstad til Sydney, Australien, mandag morgen har kostet en person livet, mens to andre er såret. Det oplyser politiet til Associated Press.

Ifølge myndighederne blev tre personer fundet ramt af skud i en virksomhed i et industrikvarter i Ingleburn, der ligger 40 kilometer fra storbyen.

En 43-årig mand døde på stedet, mens to andre blev kørt til hospitalet. Den ene er alvorligt kvæstet og bliver opereret for sine sår.

Gerningsmanden er stadig på fri fod, og svært bevæbnet politi har slået ring om området, hvor beboerne bedes om at holde sig inden døre.

- Der er forhandlere på stedet, og operationen er ikke slut, siger polititalsmand Mark Brett, der afviser at give yderligere oplysninger.

Talstærkt politi er til stede i industrikvarteret, hvor skyderiet fandt sted. (Foto: AP)
Talstærkt politi er til stede i industrikvarteret, hvor skyderiet fandt sted. (Foto: AP)

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Ifølge australske medier frygter politiet, at gerningsmanden har taget gidsler. Han menes at være bevæbnet med en automatriffel.

Shaun Cooper, der arbejder i industrikvarteret, fortæller, at hans kolleger hørte fem skud blive affyret.

- Politiet var her i løbet af tre eller fire minutter, siger han til avisen Sydney Morning Herald.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere