Politi revser bilister: Det er ikke i orden!

En spærret motorvej bringer tilsyneladende det værste frem i nogle bilister. Politiet giver opsang på Twitter

Holbækmotorvejen er en af de motorveje, der torsdag er spærret efter et uheld. Video: Byrd / Philip Flindt

Torsdag eftermiddag er Holstebro Motorvejen spærret af en stor BSM kran, der er væltet hen over motorvejen ved Aulum.

Det tager tid at fjerne den store kran, og det er ikke alle bilister tilfredse med.

- Venligst kære borgere, ring ikke med brok til politiet over spærret Holstebro motorvej. Vi gør det også for jeres skyld, så der ikke sker mere for nogen på stedet, skriver politiet på Twitter.

Vagtchef Ole Vanghøj hos Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at det ikke er sådan, at politiet er blevet kimet ned af vrede bilister.

- Men vi har fået en del opkald, siger han.

Politiet opfordrer bilisterne til at bruge den gamle hovedvej øst for motorvejen til at køre uden om uheldsstedet.

Samtidig har man via nødsporet tømt området omkring uheldsstedet for biler. Det førte til et nyt tweet fra ordensmagten.

- Flere sigtelser til bilister, der kører bil, samtidig med at de med mobilkamera filmer uheldsstedet. Det er bare ikke i orden!, skriver politiet.

Skærm

Hent flere
Hent flere