Politi rykkede ud til svømmehal: Oralsex i mændenes sauna

Gæster i Viborg Svømmehal fik sig noget af en overraskelse, da de trådte ind i mændenes sauna mandag formiddag

To mænd havde ifølge politiet oralsex i en sauna i Viborg Svømmehal mandag. Foto: Hans Bølcho/Ritzau Scanpix
To mænd havde ifølge politiet oralsex i en sauna i Viborg Svømmehal mandag. Foto: Hans Bølcho/Ritzau Scanpix

Mandag eftermiddag måtte Midt- og Vestjyllands Politi sende en patrulje til Viborg Svømmehal.

Klokken 16.38 havde man nemlig modtaget en anmeldelse om, at to mænd havde oralsex i herreomklædningsrummets sauna. Det lykkes dog kun politiet at få fat på den ene af de to mænd.

Det skriver Viborg Folkeblad.

Den 33-årige mand, som politiet mødte i svømmehallen, er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse. Den anden person var imidlertid nået at komme væk, før betjentene ankom til Viborg Svømmehal.

Videoovervågningen ved indgangen til svømmehallen har dog givet Midt- og Vestjyllands Politi en god fornemmelse af, hvem der kan være tale om. Politiet håber også, at de kan finde den pågældende person, som ligeledes vil blive sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Inspektør vred over hændelse
Joan Kjær Andersen er inspektør i Viborg Svømmehal. Hun er vred over, at de to mænd udsatte svømmehallens gæster for krænkende adfærd, fortæller hun til Viborg Folkeblad:

- Det hører sig ikke til i det offentlige rum. Man skal kunne være her uden at blive krænket, så det er naturligvis ikke noget, som vi accepterer her. Det er heldigvis ikke noget, som sker så tit, men vi er meget opmærksomme, når det sker.

Det er ikke tilladt at sætte videoovervågning op i omklædningsrum. Derfor har svømmehals-inspektøren sørget for, at der vil være mere personale til stede i mændenes omklædningsrum i den kommende tid.

- Vi er meget opmærksomme på situationen, og vi har netop besluttet at sætte ekstra personale i herrernes omklædningsrum. Konkret vil det betyde, at der vil være fast vagt i omklædningsrummet i de perioder, hvor vi har en mistanke om, at problemerne er størst. Og så vil vi selvfølgelig kontakte politiet, så snart vi er opmærksomme på, at der er sket noget, siger Joan Kjær Andersen.

Hun understreger afslutningsvist, at alle skal kunne føle sig trygge ved at komme i Viborg Svømmehal.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen