Politi skød 87-årig kvinde med strømpistol

Politiet brugte ifølge dem selv den mildeste form for magt, da de skød en ældre kvinde med en strømpistol

Foto: Politifoto
Foto: Politifoto

En 87-årig kvinde blev anholdt og skudt med en strømpistol af politiet, da hun var ude og plukke mælkebøtter med en kniv i Georgia, USA.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt CNN og NBC.

Ifølge politirapporten fra Chatsworth Politi skulle den ældre kvinde ved navn Martha Al-Bishara have begivet sig ind i et forbudt område under mælkebøtte-plukningen.

Da en bekymret borger havde set Martha gå rundt med en kniv, tilkaldte personen politiet.

Tre betjente kom til stedet og bad hende om at smide kniven. Der var bare lige et problem. Martha, der er af syrisk oprindelse, hverken snakker eller forstår ikke engelsk.

'Hun opførte sig roligt, selv da vi trak vores pistoler', lyder det blandt andet i politirapporten.

Efter gentagende gange at have bedt kvinden om at smide kniven uden held, så politiet ingen anden udvej end at skyde hende med en strømpistol.

- En 87-årig kvinde med en kniv er stadigvæk i stand til at såre en betjent, siger politichef hos Chatsworth Politi ifølge NBC.

- Efter min mening var det den mildeste form for magt, vi kunne bruge, i den specifikke situation, uddyber chefen.

- Læg skiltene på hylden
Den overbevisning deler familien til Martha Al-Bishara dog langt fra.

- Hvis tre betjente ikke kan styre en 87-årig kvinde, skal man måske overveje at lægge skiltet på hylden, siger kvindens grandnevø Solomon Douhne.

Martha Al-Bishara blev efter to timer på den lokale politistation løsladt.

- Hun har problemer med at sove og er stresset, siger hendes tipoldebarn Martha Douhne ifølge NBC.

Politiet oplyser, at de vil foretage en intern undersøgelse af sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere