Politi: Stiv 29-årig ville køre betjent ned

Politiet lykkedes ikke med at bringe manden til standsning. Det sørgede han selv for.

En 29-årig mand fra Odense ville ikke standses af politiet natten til mandag. Da politiet gav tegn til standsning fortsatte manden derfor.

Politiet eftersatte den 29-årige i omtrent syv minutter gennem Odenses gader.

- Undervejs påkører han to forskellige patruljevogne og forsøger at køre en betjent ned på kørebanen, siger Thomas Bentsen, vagthavende ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

  Samfund - 5. apr. 2018 - kl. 17:00 Lastbil torpederer motorvejsbro: Se den vilde video her

Betjenten nåede at undvige, og der er derfor ikke sket personskade.

Biljagten sluttede da manden efter syv minutter kørte ind i et trafiklys på Ejlskovsgade i Odense.

Ifølge Fyns Politi ville manden tilsyneladende ikke tale med ordensmagten, fordi han ikke har kørekort og også var spiritus- og muligvis narkopåvirket.

- Han er sigtet for vold mod tjenestemand, fordi han påkører patruljevognene og dermed sætter betjentene i fare. Derudover forsøg på vold mod tjenestemand, spirituskørsel, narkokørsel og et hav af færdelsovertrædelser," siger vagthavende til Ekstra Bladet.

Manden er nu overgået til efterforskningsafdelingen.

  Samfund - 4. apr. 2018 - kl. 08:54 Elefanter løs på motorvej: Måtte fjernes med kran

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen