Politi: Svar IKKE på denne mail

De, der står bag afpresningen, handler sjældent på truslen

Se hele eksempel på en afpresningsmail længere nede i artikel. Politifoto
Se hele eksempel på en afpresningsmail længere nede i artikel. Politifoto

Har du fået en lignende trussel på mail eller prøvet at svare på trusselsmailen? Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

Opdateret klokken 9.31: Pressemeddelelse rettet til appen Digitalt Selvforsvar.

Flere danskere har fået en mail, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste.

'Jeg er en hacker, der har adgang til dit operativsystem'.

'Jeg lavede en video, der viser, hvordan du tilfredsstiller dig selv i venstre halvdel af skærmen, og i højre halvdel ser du den video, du så.'

Sådan lyder et eksempel på et forsøg på masseafpresning på mail, som politiet via appen Digitalt Selvforsvar, der er udgivet af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden, advarer mod.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan kan et eksempel på en masseafpresningsmail se ud. Politifoto
Sådan kan et eksempel på en masseafpresningsmail se ud. Politifoto

Mailen er skrevet på dansk og truer med, at hvis man ikke betaler 7960 britiske pund, svarende til knap 70.000 kroner, i Bitcoins inden 48 timer, deler afsenderen kompromitterende videoer af modtageren.

Selvom det er en ubehagelig trussel, er anbefalingen klar: Reager ikke.

'Vi anbefaler, at du ikke betaler og ikke besvarer mailen, da der er tale om masseafpresning. Det vil sige, at gerningsmanden forsøger at få dig og mange andre til at betale et beløb ved at true med en uønsket hændelse, i dette tilfælde deling af en kompromitterende video', står der i advarslen.

Politiets erfaring er nemlig, at den påståede hacker ikke har tænkt sig at reagere på sin trussel. Derfor er der ingen grund til at overføre det store beløb.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere