Politi til beboere: Luk vinduet

Nordsjællands Politi opfordrer beboere, der bor i området ved Gl. Skolegårdsvej, Vestvej og Kollerødvej i Allerød, til at lukke døre, vinduer og ventilation

Klokken 21.05: Politiet er færdige på stedet, og forholdsordren om lukkede døre, vinduer og ventilation ophører hermed.

Et familiehus er gået i brand i Allerød ved Skolelodden. Nordsjællands Politi er tilstede i området sammen med brandvæsenet.

Klokken 19.03 fik politiet en melding om, at der var gået ild i et tag på et familiehus. Alle beboere i huset har det godt, oplyser vagthavende fra Nordsjællands Politi.

- Røgen er ikke specifik farlig, og den er kraftigt aftaget, siger Jakob Tofte fra Nordsjællands Politi.