Politi til stede med dna-dragter og politihunde

En 43-årig mand er død i en ulykke, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter

Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret klokken 22:12: En 43-årig mand er afgået ved døden i en ulykke.

Der har været politi til stede på Dalvangsvej i Glostrup tirsdag aften, hvor de har været igang med politiarbejde.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger om sagen via den vagthavende, men omkring klokken 22 skrev politiet på Twitter, at der var tale om en ulykke, hvor en 43-årig mand er afgået ved døden.

De pårørende er underrettet.

Ekstra Bladets mand på stedet kunne fortælle, at der var teknikere trådt ind i en ejendom på vejen iklædt dna-dragter, og der blev søgt på begge side af bygningen med politihunde.

- Politiet er til stede med seks-syv køretøjer, og jeg har også set en ambulance køre fra stedet, sagde han tirsdag aften omkring klokken 19.30.

Tirsdag aften udsendte Københavns Vestegns Politi en pressemeddelelse om en anholdelse i Københavns Lufthavn. De understreger på Twitter, at politiarbejdet i Glostrup ikke har relation til anholdelse i lufthavnen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer