Politi undersøger mistænkeligt forhold på privat adresse

Hundepatrulje, lægeambulance og brandvæsen ved afspærret område i Viborg

Politiet undersøger mistænkeligt forhold i Viborg. Foto: Ernst van Norde
Politiet undersøger mistænkeligt forhold i Viborg. Foto: Ernst van Norde

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Politiet undersøger lige nu et mistænkeligt forhold på en privat adresse i Viborg.

Det bekræfter Mette Helm, presseansvarlig hos Midt- og Vestjyllands Politi, overfor Ekstra Bladet.

Hun ønsker i skrivende stund ikke at løfte sløret for, hvilket mistænkeligt forhold, der er tale om, eller om der er anholdte.

Den afspærrede adresse, som politiet undersøger, ligger på Kirkebækvej.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er politiet massivt til stede.

- Vi har folk i området, og jeg har ikke flere oplysninger lige nu, siger Mette Helm til Ekstra Bladet.

Gult telt
Ifølge Ekstra Bladets udsendte var der tirsdag eftermiddag opsat et gult telt indenfor afspærringen midt på Kirkebækvej over et kloakdæksel.

Her holdt bag afspærringen to brandkøretøjer, hvoraf det ene holdt på tværs af vejen og spærrede for udsynet til teltet.

- Det er sådan et telt, man bruger i forbindelse med kemikalieudslip til skylning af personelmandskab, sagde Ekstra Bladets mand på stedet og teltet, som nu er udskiftet med to hvide telte.

Hunde, politi og brandbiler til stede indenfor afspærring i Viborg. Foto: Ernst van Norde
Hunde, politi og brandbiler til stede indenfor afspærring i Viborg. Foto: Ernst van Norde
 

Teknikere på vej
Politiinspektør Claus Nørgaard uddyber i en pressemeddelelse, at man ovenpå en anmeldelse om 'et mistænkeligt forhold' har sendt teknikere af sted til adressen.

De skal de næste timer foretage en række undersøgelser.

- Vi afventer resultatet af disse undersøgelser og kan derfor ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, siger politiinspektør Claus Nørgaard ifølge pressemeddelelsen.

Kirkebækvej er ifølge politiet afspærret mellem Vestervangvej og Indre Ringvej, og borgere kan frit bevæge sig uden for politiets afspærring.

Hundepatrulje
Ifølge Ekstra Bladets udsendte har politiet spærret af omkring en Q8-tankstation og ud til ringvejen. Tankstationen er spærret ved den ene indkørsel.

Politiet sender mere information ud senere på dagen, lyder det fra politiinspektøren.

Ekstra Bladet følger sagen.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

1 af 2 Hunde, politi og brandbiler til stede indenfor afspærring i Viborg. Foto: Ernst van Norde
2 af 2 Politiet undersøger mistænkeligt forhold i Viborg. Foto: Ernst van Norde