Politi undersøgte kvindes død

Syd- og Sønderjyllands Politi undersøgte kvindes død i Esbjerg, men intet tyder på kriminel handling

Fredag aften oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at de undersøgte et dødsfald på en kvinde i Esbjerg.

Ekstra Bladet forsøgte derfor at få kontakt til politiet for at høre, hvorfor dødsfaldet blev undersøgt. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre.

Lørdag morgen lyder konklusionen dog, at der formentlig ikke ligger noget kriminelt bag kvindens død. Det meddeler politikredsen via Twitter.

Den 51-årige kvinde blev fundet død i sit hjem.