Politi: Vi har fundet en død person i fjord

En fisker har fundet en død person drivende i vandet på Vejle Fjord mellem Juelsminde og Vejle

Det er endnu uklart, hvad dødsårsagen er (Video: Local Eyes)

Sydøstjyllands Politi oplyser på Twitter, at den døde person er identificeret som 28-årige Michal Piotr Sech, der har været forsvundet fra Fredericia siden 15. januar.

-------

En død person er onsdag eftermiddag blevet fundet drivende i vandet i Vejle Fjord midt mellem Juelsminde og Vejle.

Se mere video på localeyes.dk

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til Ekstra Bladet.

Personen er blevet fundet af en fisker, som var ude at sejle i sin jolle. Alarmcentralen modtog opkaldet om fundet klokken 17.27.

- Liget er ikke blevet bjærget endnu. Jeg ved faktisk ikke, om det er en mand eller en kvinde, siger Jørn Lindhardt til Ekstra Bladet.

Der er redningsmandskab på vej til findestedet ude på fjorden for at bjærge den dødfundne.

Jørn Lindhardt fortæller, at der i øjeblikket i politikredsen savnes to personer - begge mænd. Politiet kan imidlertid endnu ikke sige noget som helst fornuftigt om, hvorvidt der kan være tale om en af de savnede personer.

Det er også uklart, hvad dødsårsagen er.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere