Politi vil slæbe coronasyndere i landsretten

Københavns Politi er ikke tilfredse med, at personer, der overtrådte opholdsforbud, blev frifundet i byretten

Politiet indførte i april opholdsforbud på Islands Brygge. De vil have landsretten til at vurdere, om skiltningen var til at overse. Foto: Anthon Unger
Politiet indførte i april opholdsforbud på Islands Brygge. De vil have landsretten til at vurdere, om skiltningen var til at overse. Foto: Anthon Unger

Selvom tre personer i byretten slap for at få bøder for, at de i foråret overtrådte politiets opholdsforbud på Islands Brygge i København, er det ikke det sidste, de har hørt i sagen.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi vil nemlig have landsretten til at tage stilling til sagen, oplyser de i en pressemeddelelse.

Konkret indebærer det, at Procesbevillingsnævnet skal tage stilling til, om sagen har så principiel betydning, at det giver mening at tage sagen til landsretten på trods af, at der er tale om relativt små lovovertrædelser, som kun vil medføre bødestraf.

- Vi er ikke enige i byrettens afgørelser. Derfor håber vi, at vi kan få landsrettens vurdering af sagerne, lyder det fra chefanklager Ida Sørensen i pressemeddelelsen.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Politik Socialdemokratiet: Forvent flere restriktioner

Første af sin art
Sagerne er de første om overtrædelse af opholdsforbud, der har været for retten, og derfor mener politiet, at det er nødvendigt, at landsretten tager stilling til dem.

De tre personer var tiltalt for at bryde det midlertidige opholdsforbud, som Københavns Politi indførte på Islands Brygge 25. april fra klokken 21.

De tre personer blev den efterfølgende dag sigtet for at overtræde forbudet.

Ifølge politiet havde de sat 100 skilte op i og omkring zonen med info om forbuddet, samtidig med at der var blevet informeret om forbuddet på politi.dk og på forskellige lokale og landsdækkende medier.

Det var skilte som dette, politiet havde sat op mere end 100 steder. Foto: Anthon Unger
Det var skilte som dette, politiet havde sat op mere end 100 steder. Foto: Anthon Unger
 

Alligevel har de tre personer i retten forklaret, at de ikke havde set skiltene eller hørt om forbuddet, inden de tog ophold i zonen. Og retten mente ikke, at anklagemyndigheden havde ført bevis for, at personerne måtte have set skiltene eller på anden måde været orienteret om forbuddet.

Der var opholdsforbud på Islands Brygge fra 25. april til 1. maj for at undgå, at mange mennesker skulle samles og sprede smitte med coronavirus. Flere, der fik bøder, gik dog i retten med deres bøder, fordi de var utilfredse med skiltningen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 112 Tre personer slipper for coronabøder på Islands Brygge