Politiaktion: Flere anholdt efter skudepisode

Politiet løfter sløret for, hvorfor de rykkede ud til aktion i Kalundborg torsdag

Et vidne, som Ekstra Bladet har talt med, så en lang kortege af politibiler under udrykning på Holbæk-motorvejen i retning mod Kalundborg, herunder flere indsatslederbiler og et køretøj fra PET's Aktionsstyrke. Privatoptagelser.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Flere personer, som ifølge politiet har tilknytning til bandemiljøet, er torsdag eftermiddag blevet anholdt.

Det er sket ved en fælles politiaktion med stor styrke på flere adresser i Kalundborg i samarbejde mellem Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Midt- og Vestsjællands Politi

'Politiets ransager forsat på de omhandlede adresser, og vi vil være til stede nogen tid endnu', udtaler politiinspektør Kim Kliver ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Flere blev anholdt. Foto: Kenneth Meyer.
Flere blev anholdt. Foto: Kenneth Meyer.

En anmeldt skudepisode 18. februar, hvor der blev affyret flere skud mod et køretøj på en parkeringsplads på Ingemannsvej ved sygehuset i Slagelse, satte gang i en efterforskning hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En 23-årig kvinde førte det beskudte køretøj, men blev dog ikke ramt af skuddene.

PET's Aktionsstyrke
Tidligere torsdag ville politiet ikke forklare nærmere, hvad formålet med der massive politiaktion var. Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet tidlig torsdag eftermiddag var omkring 30 betjente rykket ind i et område ved rema1000 ved Klosterparkvej og Bredekildevej.

Et vidne, som Ekstra Bladet har talt med, så tidlig eftermiddag en lang kortege af politibiler under udrykning på Holbæk-motorvejen i retning mod Kalundborg, herunder flere indsatslederbiler og et køretøj fra PET's Aktionsstyrke.

PET havde dog ingen kommentarer, men henviste til politiet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forventer, at to af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Næstved.